16. okt. 2022
Af

Carmen Curlers' Maria Rossing: Min søn bestemmer selv

Maria Rossing.
Maria Rossing.
Foto: DR
Maria Rossing, der spiller Birthe i "Carmen Curlers" har en søn, Eigil, på alder med Birthes søn.

Maria Rossing, 46, spiller rollen som Birthe Windfeld i "Carmen Curlers".

Birthe har tre børn, Ida, Svend og Kathrine.

Da Svend skal konfirmeres, stikker Jørgen sønnen nøglerne til gårdens traktor som konfirmationsgave.

https://imgix.billedbladet.dk/carmen_curlers_svend_lille.jpg
Foto: DR

Men Birthe mærker på sin søn, at hans store interesse ikke ligger i gården.

Og på trods af at pengene er små, strækker hun sig og køber nyt, smart konfirmationstøj til Svend.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Maria også strækker sig for sin egen søn, Eigil, der er jævnaldrende med Svend, kommer svaret prompte:

– Absolut!

https://imgix.billedbladet.dk/maria_rossing_eigil_beskaaret.jpg
Foto: Martin Høien

Familien, der også består af Marias kæreste, skuespiller Morten Suurballe, 67, bor på Frederiksberg, hvor de unge mennesker først bliver konfirmeret i ottende klasse, så Eigil har lidt tid endnu til at beslutte, om han overhovedet vil konfirmeres.

– Han har ikke skullet beslutte sig endnu, og der må vi se, hvad han får lyst til. Han skal gøre, lige som han har lyst til. Det er i hvert fald ikke med nøglerne til traktoren i gave … siger Maria.

I forældrenes fodspor

Eigil lever heldigvis i en anden tid end Svend og er i højere grad herre over sit eget liv.

Det er dog ikke utænkeligt, at sønnen går i sine forældres fodspor.

– Han er interesseret i film og teater – han har jo været med os, siden han var lille og har set mere end de fleste. Og det er han meget interesseret i. Så det skulle ikke undre mig. Men vi skubber ikke på, siger Maria, der selv har vidst, at hun ville være skuespiller, siden hun var barn.

Læs mere om: