6. jan. 2018
Af Karina Didriksen

Broen-stjerner i komisk teaterforestilling

Thure Lindhardt og Mikael Birkkjær i "Broen IIII" på DR1.
Thure Lindhardt og Mikael Birkkjær i "Broen IIII" på DR1.
Foto: DR/Jens Juncker
”Broen IIII”-skuespillerne Thure Lindhardt og Mikael Birkkjær skal stå på scenen sammen i teaterstykket ”Revisoren”.

Thure Lindhardt og Mikael Birkkjær spiller efterforskerne Henrik Sabroe og Jonas Mandrup i krimiserien ”Broen IIII”, og nu fortsætter deres samarbejde uden for TV-skærmen.

De to skuespillere skal nemlig spille sammen i en ny, komisk forestilling på Nørrebro Teater med titlen ”Revisoren”. Her er ”Broen”-kollegaen Sarah Boberg også med på rollelisten.

- Vi blev spurgt, da vi var i gang med optagelserne på ”Broen IIII”, og så kiggede vi bare på hinanden og sagde, ”ja, vi tre skal da lave noget sammen”, fortæller Thure Lindhardt til BILLED-BLADET.

Fedt at spille sammen

”Broen”-trioen starter prøver på teaterstykket i januar, og Sarah Boberg glæder sig til at stå på scenen med Thure Lindhardt og Mikael Birkkjær.

- Vi skal spille sammen hele foråret, og det bliver rigtig hyggeligt, for det er fedt at være sammen med de to, lyder det med et smil fra 51-årige Boberg, der hver søndag på DR1 kan opleves som politichefen Lillian i ”Broen IIII”.

Forestillingen ”Revisoren” kan ses på Nørrebro Teater fra den 17. februar 2018.

Det er en grotesk komedie om snyd og bedrag, hvor Thure Lindhardt har hovedrollen som en falsk revisor. Skuespillere som Benedikte Hansen og Ole Lemmeke er også på rollelisten.

https://imgix.billedbladet.dk/revisoren_pressebillede.jpg
Foto: Nørrebro Teater

Læs mere om: