20. mar. 2024
Af Majken Munk

Bekræftet på pressemøde: Her er de kendte værter i studiet, når DR sender OL

Tina Müller
Tina Müller
Foto: Hanne Juul
DR har på et pressemøde afsløret, hvilke kendte værter, der kommer til at være en del af OL-studiet under De Olympiske Lege 2024.

Hvis man har interesse for sport, er sommeren 2024 helt unik.

For der venter et hav af store sportsoplevelser netop i sommermånederne, og flere af dem kan naturligvis følges på fjernsyn.

En af de helt store begivenheder til sommer er De Olympiske Lege.

OL kan følges på DR, der følger med helt fra begyndelsen den 26. juli.

DR har lagt i kakkelovnen til en enorm dækning, der breder sig ud på tv og i æteren samt en lang række øvrige udsendelser som optakt.

På et pressemøde har kanalen onsdag løftet sløret for, hvem der er værter i studiet under begivenheden.

Der er nemlig tale om erfarne kræfter, der har dækket store sportslige begivenheder i mange år.

Det er nemlig Tina Müller, Tobias Hansen og Josefine Høgh.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-20/dr-0779698.jpg
Josefine Høgh, Tobias Hansen og Tina Müller er faste værter i OL-studiet.
Foto: Agnete Schlichtkrull/ DR

Trioen kommer til at sende fra DR’s eget studie, der er placeret i Montmartre i hjertet af Paris, hvor OL løber af stablen.

Foruden at de selvfølgelig skal se tilbage på de aktuelle resultater, får de også besøg i studiet af en lang række danske atleter.

Derudover kan OL også følges i radioen, hvor P4 sender fra klokken 09.00 til 23.00 hver evig eneste dag.

Her er det blandt andre den tidligere OL-svømmer Lotte Friis, der er én af værterne.

Læs mere om: