Barnabys Neil Dudgeon: Sød historie om hustruen
Neil Dudgeon spiller John Barnaby i "Kriminalkommissær Barnaby".
I serien er Barnaby gift med Sarah, men i virkeligheden er Neil Dudgeon gift med Mary Peate, der er radioproducer.
De to har sammen børnene Joe og Greta.
Og derudover holder de deres forhold meget privat.
Med i tv-program
I 2012 var de dog med i "All Star Mr & Mrs", hvor kendte har deres partnere med, og hvor parret kan vinde penge til at give til et godtgørende formål, hvis de kan svare rigtigt på spørgsmål om hinanden.
I en af runderne blev Peate ifølge Express.uk spurgt, hvilken fiktiv detektiv hendes mand ville være i det virkelige liv: Miss Marple, Hercule Poirot eller Columbo.
Hun valgte den tredje mulighed, som viste sig at stemme overens med Dudgeon svar.
I et kort, men sødt øjeblik fortalte hun sin mand: "Ingen af dem er særlig søde, ikke nær så dejlige som dig, skat."
Neil Dudgeon drillet af hustru
Neil Dudgeon har tidligere talt med Radio Times om dengang, hans hustru drillede ham med at have set "Barnaby".
Han forklarede:
– Jeg stødte ved et tilfælde på begyndelsen af en episode for nylig og tænkte: "Jeg vil bare se de første to minutter." En time senere fandt min kone mig stadig der. Hun sagde: "Hvad laver du? Du bruger hele dit liv på at lave den, hvorfor ser du den?".