Arvingerne-stjernen Carsten Bjørnlund er blevet far igen
”Arvingerne”-stjernen Carsten Bjørnlund kan glæde sig over, at han privat har fået endnu en arving. Skuespilleren og hans kæreste, designeren Christie Fals, er nemlig blevet forældre til en datter.
Terminen var sat til den 9. oktober, men den lille pige lod vente på sig og kom først til verden en uge senere.
– Vi er natten til mandag den 17. oktober blevet forældre til en sund og velskabt pige på 53 centimeter og 3870 gram. Forældre og den nyfødte pige har det alle godt, udtaler Carsten Bjørnlund til BILLED-BLADET gennem sin agent på All That Management.
LÆS MERE: Carsten Bjørnlund: Vil jorden rundt i sejlskib
Carsten Bjørnlund har to sønner
Carsten Bjørnlund og Christie Fals’ har været kærester i nogle år, og den lille pige er parrets første fælles barn.
Bjørnlund har i forvejen sønnerne Bertram, 13, og Vilfred, 8, fra sit ægteskab med den ”Bedrag”-aktuelle skuespiller Signe Skov, mens Christie Fals har den otteårige datter Rosa.
43-årige Carsten Bjørnlund har de seneste måneder haft travlt med optagelserne til tredje og sidste sæson af TV-serien ”Arvingerne”, som bliver sendt på DR1 i begyndelsen af 2017.