Anne Stampe fra Løvens Hule åbner op om stor familietragedie
Der blev i den grad lukket op for dramatiske historier hos løverne selv i det afsnit af ”Løvens Hule”, DR sendte 12. januar.
Det skete, da iværksætter Frederik Svinth fra Djursland præsenterede sit samtalespil ”Snak” og sin virksomhed ”Snakspil.dk”, som han gerne ville have en investor med på.
Det skriver dr.dk
Tal om svære ting
Spillet skal få folk til at tale sammen – også om svære ting, og det må siges, at det virkede på løverne.
To nye løvinder er med i sæsonen: Anne Stampe (tv) og Louise Herping Ellegaard.
Anne Stampe syntes, det er en god ide med redskaber, der kan hjælpe til at få talt om svære ting.
Det kunne hun selv have brugt, da hun voksede op.
Mistede tvillingesøster
I programmet afslører hun nemlig en voldsom tragedie i sin familie.
- Jeg mistede min tvillingesøster, da vi var fem. Og der var ikke et eneste voksent menneske, udover mine forældre, der spurgte, hvordan jeg havde det, fra jeg var seks til jeg var 20 år.
Dengang snakkede man nemlig ikke om tingene, forklarede Anne Stampe.
- Hvis et menneske er i sorg, har stress eller har det svært, kan det være svært at stille de her spørgsmål på den rigtige måde, fortæller hun i DR-programmet.
Har selv oplevet en tragedie
35-årige Frederik Svinth fortæller i programmet, at han selv oplevede en tragedie.
En tragedie, der skete lige efter, Frederik Svinth som 22-årig havde fundet på spillet. På en sejltur i Norge, hvor båden gik i stå og kæntrede på grund af modstrøm, druknede fire af hans venner.
Så 12. januar bød virkelig på en dramatisk aften for de fem løver, Jacob Risgaard, Louise Herping Ellegaard, Christian Arnstedt, Anne Stampe og Jesper Buch.