Anne Hjernøe tabte 20 kilo: Nu deler hun før- og efter billede
For seks år siden tog Anne Hjernøe en stor beslutning. Hun ændrede sin livsstil i håbet om at blive lettere og stærkere.
Det lykkedes, og den 54-årige tv-kok tabte hele 20 kilo ved at spise tre måltider om dagen og få masser af proteiner og grøntsager.
Anne Hjernøe har holdt vægttabet ved lige siden da, og nu har hun delt et før- og efter billede på Instagram, hvor man tydeligt kan se forskellen.
Til billedet, der kan ses her, har hun fået mange rosende kommenterer fra sine følgere.
Færre smerter
I forbindelse med vægttabet udgav Anne Hjernøe bogen ”Stærk, let og mæt”, og siden da er der kommet flere bøger til, senest ”Annes Salater - 111 salater der gør dig let & mæt”.
Hun skriver, at hun fik færre smerter i knæ, skuldre, ryg, efter hun tabte de mange kilo.
Anne Hjernøe fortæller desuden, at det var mætheden, der fik hende i mål, og som fortsat er noget af det vigtigste for hende. Hun vil have mad, der mætter, og samtidig have det sjovt.
Tv-kokken vender snart tilbage på tv sammen med sin faste makker Anders Agger.
Der er sæsonpremiere på ”Anne og Anders i Canada” søndag den 30. juli på DR1.