18. aug. 2024
Af Karina Didriksen

Anne Hjernøe åbner op om personlige sejre og nedture: Har været tæt på at vælte

Anne Hjernøe
Anne Hjernøe
Foto: Søren Jul Lamberth
Tv-kokken Anne Hjernøe udkommer snart med en yderst personlig bog, hvor hun åbner op om de hårde perioder i sit liv.

Anne Hjernøe er tilbage på tv i en ny sæson af DR-serien ”Anne og Anders i Afrika”.

Her rejser hun rundt i fem afrikanske lande med vennen og kollegaen Anders Agger.

Samtidig med, at den 55-årige tv-kok er aktuel på tv, så tæller hun ned til endnu et stort øjeblik.

Den 28. august udkommer Anne Hjernøe nemlig med bogen ”Stå stærkt”, som er meget personlig.

I et opslag på Instagram fortæller hun om bogens temaer, der blandt andet handler om de perioder i hendes liv, hvor hun har været tæt på at vælte, og hvad hun har gjort for at komme op igen.

I bogen åbner hun op omkring alt fra at blive overfaldet og fyret og til at være syg og have tunnelsyn.

Anne Hjernøe deler dog også masser af opskrifter og øvelser, som kan hjælpe med at få en sundere livsstil.

Hun kan opleves i ”Anne og Anders i Afrika”, der sendes søndage kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: