Aftenshowets nye vært Nola Gaardmand helt privat
Nola Gaardmand er kendt fra DR-programmerne ”Deadline”, ”Sundhedsmagasinet” og ”TV-Avisen Morgen”.
Og onsdag 19. maj kan Aftenshowets seere nu også stifte bekendtskab med den 36-årige tv-vært, når hun har første arbejdsdag som afløser for Mette Bluhme Rieck, der i de kommende måneder får travlt med DR’s sportsdækning.
Værd at vide om Nola Gaardmand
-
Hun er 36 år.
-
Hendes fulde navne er Nola Grace Gaardmand.
-
Gift med journalist Magnus Barsøe, der er Debatredaktør på Politiken.
-
Hun er mor til Calvin, 5, og Buster, 2½ år.
-
Nolas mor er fra Sydafrika, mens faderen er dansk – og musiker og spiller i DR Big Bandet.
-
Indtil Nola var otte år, boede familien i New York, hvorefter turen gik til Danmark og Frederiksberg, for at Nola og hendes bror kunne lære dansk. Det skulle efter planen kun være for et år, men det ene år tog det andet.
-
Hun tidligere arbejdet som journalist på Jyllands-Posten og Dagbladet Information, og havde debut på tv-skærmen i sundhedsprogrammet "Sundhedsmagasinet" med Peter Qvortrup Geisling som medvært tilbage i 2017.