Ærlige Nola Grace Gaardmand: Jeg troede ikke, jeg kunne finde ud af at være mor

Da Nola Grace Gaardmand Barsøe blev født, var begge hendes forældre misbrugere.

Hendes var blev clean, da hun var helt lille, men det gjorde hendes mor desværre ikke.

Det fortæller hun om i den nye dokumentar "Min mors apartheid".

Før Nola fik børn, var hun bange for, hvad hendes historie ville betyde for hendes evner som mor.

– Og det er jo også en af grundene til, at jeg gik så meget i terapi, da jeg var yngre. Fordi jeg havde sådan en helt klar fornemmelse… siger hun og går i stå, fordi tanken om Calle og Buster får hendes øjne til at fyldes med vand...

– Jeg havde aldrig haft et klart billede af, hvad det vil sige at være mor. ”Jeg tror ikke, jeg kan finde ud af at være mor,” tænkte jeg.

Nola: Jeg har det jo rigtig godt

At kunne lukke af for sine følelser var en god overlevelsesmekanisme for Nola, da hun som barn levede med en alkoholisk mor. Allerede i sine 20’ere blev Nola klar over, at det ikke går i længden at lukke ned, og derfor har hun fået hjælp.

– Jeg synes i al ydmyghed, at jeg har ramt den. Altså, jeg har det jo rigtig godt. En af de ting, jeg netop har skullet lære, har været ikke at være bange for mine følelser. Ikke at være bange for, at verden går under, hvis der sker noget dårligt. Og jeg er blevet endnu mere taknemmelig for alt det der arbejde, jeg har lavet, for livet rammer jo som en forhammer, når man får børn. Og jeg har jo et barn, der ovenikøbet har et handicap.

Sønnen buldrer derudaf

Nolas ældste søn, Calle, er døv.

Og i den proces har det hjulpet Nola at kunne være i sine følelser og også at kunne tale med sin mand om dem.

I lang tid kæmpede familien med, at Calle var isoleret og undgik andre mennesker, men i dag har han det godt, fortæller hans smilende og stolte mor.

– Han buldrer derudaf med tegnsprog og talesprog. Han laver tegneserier og stop-motion film. Og er kreativ. Og har det godt, siger hun.

Øm ind i knoglen

Efter selv at have fået børn forstår Nola sine forældres situation på en anden måde.

Historien om faderen, der henter stoffer med hende i en bæresele, hører hun på en anden måde i dag, end hun gjorde, før hun fik børn.

– Det var hårdt at høre den historie igen. Det kunne være gået grueligt galt. Tidligere havde jeg en ømhed over for min far, men nu har jeg den også for min bror og mig. Og så gør det mig øm ind i knoglen, at vi blev katalysatoren for, at han hver dag i 35 år har taget et aktivt valg om ikke at tage stoffer og drikke alkohol.