Det ser du ikke på tv: Kendte gæster morede sig i salen til Året der gak
Der var latter, smil og glædestårer i lange baner, da en lang række kendte danskere var samlet i Cirkusbygningen i København i en festlig anledning.
De var alle inviteret med til optagelserne af TV 2 Charlies satireshow ”Året der gak”, hvor der traditionen tro bliver set tilbage på året, der snart er gået.
Igen i år var det satiregruppen PLATT-form, som havde værtstjansen, og i løbet af showet blev der gjort grin med de danske politikere og sørget for underholdende indslag.
Undervejs blev der også uddelt tre priser, ”Årets Yndlingsoffer”, ”Årets Store Smil” og ”STORM-prisen”.
”Året der gak” sendes på tv søndag aften, men det er ikke alt, man ser på tv.
Nede i salen hyggede alle de kendte gæster sig nemlig ved rundbordene.
Vi har samlet en række skønne og festlige billeder af de kendte gæster, der kan ses i galleriet øverst i artiklen.
”Året der gak 2023” sendes på TV 2 Charlie søndag den 10. december kl. 20.55.