5. okt. 2021
Af Karina Didriksen

Dejlig nyhed fra Patrik Wozniacki og kæresten

Patrik Wozniacki og Sofie Pamer.
Patrik Wozniacki og Sofie Pamer.
Foto: Gregers Overvad
Tenniskommentatoren Patrik Wozniacki og hans kæreste, Sofie Pamer, skal være forældre for anden gang.

Nu bliver familien Wozniacki snart udvidet med endnu et medlem. I sommer fødte Caroline Wozniacki en lille datter, og nu skal hendes storebror, Patrik Wozniacki, være far igen.

Den 35-årige tenniskommentator og hans kæreste, Sofie Pamer, venter deres barn nummer to.

De har i forvejen sønnen Nicolas, som fylder fire år i oktober.

- Så skal bubsi til at være storebror. Vi glæder os utrolig meget og ikke mindst Nicolas, skriver Patrik Wozniacki i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.

Han har delt et sødt billede, hvor han og Sofie Pamer står ved siden af hinanden, imens sønnen Nicolas holder en hånd på sin mors gravide mave.

Forældre til næste år

Den lille familie kan glæde sig til at møde den lille dreng eller pige i 2022.

- Sofie har termin til marts, fortæller en glad Patrik Wozniacki til BILLED-BLADET.

Her ses parret med sønnen Nicolas i 2019.

https://imgix.billedbladet.dk/20190523_o2q2355_1.jpg
Foto: Gregers Overvad

Læs mere om: