David Denciks mærkværdige tale: Jeg ved ikke, om I stadig lever – men tak

Lørdag aften måtte David Dencik på scenen til Robert Prisen.

Han fik nemlig overrakt prisen for Årets mandlige mandlige hovedrolle i en serie for sin rolle som Henrik i serien "Huset", der finder sted i Vridsløselille Statsfængsel.

Han gav selvfølgelig en takketalen på scenen, og hvor de fleste takker kolleger på produktionen og familien, takkede David Dencik to andre mennesker, der har betydet noget i hans liv.

Arbejdede i Vridsløselille

Han fortalte nemlig på scenen, at han lavede research til serien allerede i '90erne.

Det viser sig, at han arbejdede i den Edeka-butik, der lå i netop Vridsløselille.

- Tak til Helge og Kirsten, jeg ved ikke, om I lever stadig, sagde han, inden han holdt en pause og dernæste forklarede, hvem Helge og Kirsten er.

- Men de forpagtede den Edeka-købmand, der lå i Vridsløselille Statsfængsel, hvor jeg i slutningen af 90’erne som ung aspirerende skuespiller arbejdede. Jeg solgte ketchup og bernaisesovs til de handlende, der kom. Det var spændende – et studiejob, der har levet i mit indre. Da jeg fik den her rolle, følte jeg, at det hele faldt sammen. Jeg havde lavet research dengang uden at vide det, men som jeg vældig godt kunne bruge. Så Helge og Kirsten, jeg ved ikke, hvor I er – men I var vigtige, for troede på mig. De ansatte ellers kun kvinder, og jeg blev åbenbart anset som tilpas feminin, sagde han, og så brød latteren ud fra salen.

Takkede familien

David Dencik tallede selvfølgelig også sin familie, deriblandt sin hustru:

- Sofie, du spiller en anden vigtig hovedrolle i mit liv. Du holder sammen på det hele. Svigermor kigger nok også med. Min mor, min far i Stockholm – 82 år gammel og nyforelsket. Og mine to unger, sluttede han.