Connie Nielsen om rollen som Karen Blixen: Jeg sultede i flere måneder
Den 57-åroge danske verdensstjerne Connie Nielsen spiller Karen Blixen i Viaplay-serien "Drømmeren", der har premiere på søndag d. 18. september.
Rollen krævede en den af Connie.
– Det har været meget forberedelse og hårdt arbejde. Jeg har sultet mig i mange, mange måneder og drukket så mange “Connie-kaffer”, som crewet kaldte dem. Det var det eneste, jeg kunne drikke og spise på en hel dag – en kop kaffe. At være igennem det uden at få anoreksi er jeg lykkelig over, fortæller hun til BILLED-BLADET.
Connie Nielsen fik sin gennembrud i udlandet i "Gladiator", hvor hun spillede over for Russell Crowe.
I de senere år har hun medvirket i flere superheltefilm som Wonder Womans mor.
For store bøffer
Til "Drømmeren" skulle hun tage sig fem kg – mest muskler.
– Jeg havde fået store muskler til "Wonder Woman", "Justice League" og "Wonder Woman 2" – jeg havde sådan nogle bøffer! Folk husker Karen Blixen, fra da hun var i 60’erne og 70’erne, hvor hun var vildt syg. Det er ikke dén Karen, jeg spiller. På det tidspunkt havde hun endnu ikke fået det, hun selv kaldte “hekseansigtet”. Hun så mere normal ud, men var syg og tynd.
Hun vil ikke anbefale sin strenge diæt til nogen.
– Fem dage om ugen måtte jeg spise én gang om dagen. De resterende to dage måtte jeg ikke få noget som helst. I de fem dage spiste jeg rå grøntsager og rå frugt og fisk for trods alt at få så mange vitaminer så muligt, så jeg ikke selv ville blive alvorligt syg …
Ingen læge superviserede hende under den vilde kur.
– Jeg ved nok om det – jeg har forvaltet min krop som redskab i mange år, siger hun.