Bodil Jørgensen tændte Tivolis juletræ
Så er julen kommet til Tivoli. Efter Tivoli Garden og Eventyrteatret havde spillet og sunget, var det skuespiller Bodil Jørgensens tur til at tænde det eventyrlige, flotte og høje juletræ midt i haven lørdag eftermiddag, hvorefter årets lysfest i Jule-Tivoli var åbnet.
Bodil Jørgensen havde forinden været rundt et par timer i Tivoli sammen med sin mand og deres datter Rigmor og prøvet flere af forlystelserne. Så familien nød at hvile fødderne og drikke en kop varm kakao i restaurant Nimb Terrassen, før Bodil skulle på scenen sammen med de mange nisser og tænde juletræet og indvie årets lysbrag i Jule-Tivoli.
Dermed er Tivolis julemarked åbnet. I BILLED-BLADET på torsdag får du et stort tillæg med en guide til de mange hyggelige julemarkeder på de smukke slotte og herregårdene i hele Danmark.