28. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Anders Agger reagerer på Anne Hjernøes hjerteskærende opslag

Anders Agger og Anne Hjernøe.
Anders Agger og Anne Hjernøe.
Foto: Hanne Juul
Anne Hjernøes nære ven og kollega Anders Agger har reageret på et opslag, som tv-kokken har delt efter tabet af sin mand, Jens Folmer Jepsen.

Anne Hjernøe gennemgår sit livs største sorg, efter at hun har mistet sin elskede mand, Jens Folmer Jepsen.

Han døde den 25. oktober efter en periode med sygdom. Han blev 67 år.

To dage efter det ubærlige tab lavede Anne Hjernøe et hjerteskærende opslag på Instagram, hvor hun delte en række billeder af ægtemanden fra deres liv sammen.

Til billederne fulgte et blåt og et rødt hjerte samt et rødt, knust hjerte.

Siden da er kondolencerne strømmet ind fra tv-kokkens mange følgere, som har kommenteret på opslaget.

Heriblandt er der flere kendte navne, og en af dem er Anne Hjernøes nære ven og kollega Anders Agger.

Anders Agger har reageret på sin tv-makkers rørende opslag ved at dele et rødt hjerte og et knust, rødt hjerte.

Er hinandens livsvenner

Det er 14 år siden, at Anne Hjernøe og Anders Agger begyndte deres makkerskab, der siden har resulteret i en lang række populære ”Anne og Anders”-programmer til DR.

Gennem årene har deres tætte samarbejde udviklet sig til et nært venskab, og de har tidligere kaldt hinanden for et gammelt ægtepar.

- Vi skriver sammen og fortæller hinanden om de ting, der foregår, og det er blevet supervigtigt for mig, at jeg har kunnet finde en livsven lidt sent i livet, fortalte Anders Agger for et par år siden i et interview med BILLED-BLADET, mens Anne Hjernøe tilføjede:

- Det er fantastisk, for nogle af de ting, jeg kan tale med mine tætte veninder om, kan jeg også tale med Anders om og omvendt. Vi kan snakke om meget personlige ting.

Anne Hjernøe havde været sammen med Jens Folmer Jepsen i over 30 år. De blev gift i 2010 og har datteren Camille på 22 år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-26/20190810-WEN---SMUK-47.jpg
Anne Hjernøe, Jens Folmer Jepsen og datteren Camille på Skanderborg Festival i 2019.
Foto: Kaspar Wenstrup

Læs mere om: