21. mar. 2008
Af af Signe Ravn

Tori udelader navne

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/tori-spelling/torisigningny.jpg
Tori Spelling har lige udgivet sine erindringer sTori Telling. Tophistorien er, at skuespillerne i Beverly Hills 90210 gik i seng med hinanden på kryds og tværs. Men Tori afslører ikke nogen navne.

Da Tori Spelling forleden gæstede Larry King Live, handlede interviewet om hendes nye erindrings-bog. Det er en saftig sag, der har skabt uvenskab mellem Tori og hendes mor Candy Spelling, men Tori føler alligevel, at det har været det hele værd:

"I så mange år har folk fortalt historier om mig, og nu synes jeg, at det var på tide, at jeg fortalte min egen historie. Det tog mig to år fra start til slut, men det var terapeutisk."

En af bogens saftigste afsløringer er den, at alle skuespillerne i Beverly Hills 90210, som Tori arbejde på, fra hun var 16 år og 10 år frem, var sammen på kryds og tværs. Da Larry King spurgte til, hvem det var, og om det også gjaldt for hende, trak Tori Spelling på skuldrene, smilede og sagde skælmsk:

"Jeg vil ikke nævne nogen navne, for det er deres historie at fortælle. Jeg har fortalt min."

Til slut i interviewet indrømmede Tori Spelling endelig, hvad alle har vidst i mange år, at hun har fået lavet sine bryster større.

"Jeg fik ordnet næsen som 16-årig, og så har jeg fået lavet én ting mere. Se ned, Larry," fniste hun.

Læs mere om: