5. apr. 2017
Af Marianne Singer

Tivolis åbning: Nikolaj Koppel glæder sig

Nikolaj Koppel
Nikolaj Koppel
Foto: Hanne Juul
En spændt Nikolaj Koppel, underdirektør for kultur i Tivoli, ser frem til masser af forrygende musik og underholdning, når sommersæsonen i den gamle forlystelseshave begynder den 6. april.

- Jeg glæder mig rigtig meget til hele det store musikprogram, lyder det begejstret fra Nikolaj Koppel, underdirektør for kultur i Tivoli, om den kommende sæson i den fortryllende forlystelseshave i hjertet af København.

- En af de større nyheder er, at vi har fået en ny bygning, Orangeriet, som udover at have et orangeri og at huse TV2 kommer til at have en egen scene, hvor vi kommer til at gennemføre rigtig mange udendørskoncerter. Det bliver fantastisk godt, siger Nikolaj Koppel om det 375 m2 store, eksotiske Orangeri med palmer og musikscene ved søen.

Travl tid

Der har været travlt for de mange medarbejdere i Tivoli op til åbningen torsdag den 6. april.

- Jeg synes, vi har jævnt travlt hele tiden, men selvfølgelig er åbningen, ikke mindst set med havens samlede briller, en kæmpe stor ting. Folk har løbet rundt med 100 kilometer i timen for at blive klar til at slå portene op, forklarer Nikolaj Koppel til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Nikolaj Koppels mor modtager stor pris

Har designet til Amalienborg

Tivolis gæster kan se frem til masser af spændende oplevelser i sommersæsonen, blandt andet en ny virtual reality-oplevelse i rutschebanen Dæmonen, over 250 livekoncerter, dobbelt så mange fyrværkerier, når onsdagsfyrværkeri bliver indført igen.

Og så har den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, der blandt andet har designet lamper til kronprinsparrets bolig, skabt et nyt kunstværk bestående af 33 store lamper, der svæver i trækronerne langs Tivoli Søen.

Skønt påskeunivers

Allerede på åbningsdagen byder Tivoli på et nyt, flot påskeunivers, hvor Haven er iklædt tusindvis af blomster i forårsfarver.

Årets sommersæson nummer 175 byder på 172 åbningsdage og varer til og med 24. september.

https://imgix.billedbladet.dk/tivoli_a_lille_0030.jpg
Foto: Tivoli

Læs mere om: