TILLYKKE: Alexander Kølpin fylder 50 år
I dag, 1. juni, fylder Alexander Kølpin 50 år.
Af de 30 år har han været far.
Først til sønnen Niclas Vessel Kølpin, som han fik med sin balletmester Mie Vessel, siden til Roberta, 13, og Vincent, 9, som han har fået med ekskonen Sarah Zobel.
Alexander Kølpin har haft for travlt
I de 30 år har Alexander Kølpin haft travlt.
Så travlt, at han måske har brugt for meget tid på sig selv, lyder det fra Alexander Kølpin i et stort interview med Berlingske, der er lavet i anledning af den runde dag.
- Når man fylder rundt, laver man lige en lageroptælling, og jeg kan se, at jeg har brugt mange år på at være ekstremt optaget af mig selv. Det er jo hele projektet på balletten, at man konstant undersøger sig selv, men jeg vil bruge de næste år af mit liv på noget andet end mig selv. På at være så god en far som muligt for mine tre unger, siger Kølpin og fortsætter:
Totalt optur at køre ungerne rundt
- Jeg kører min søn til fodbold alle mulige steder, det er totalt optur. Når Roberta kommer hjem kl. 14.30, vil jeg gerne være der. Jeg vil være en god ven, der hjælper mine venner, når de har brug for det. Et venskab er ikke bare en kontrakt, man skriver under, man skal passe på det. Jeg vil være en god hotelejer, og jeg vil gøre det, så godt jeg kan, arbejdsmæssigt, siger Alexander Kølpin til Berlingske.
Her fra BILLED-BLADET skal der lyde et stort TILLYKKE – og held og lykke