Thorkild Thyrring mister kørekortet
Den garvede racerkører har trykket speederen i bund én gang for meget på de danske veje og får nu frakendt kørekortet. Blandt andet kørte Thyrring i april sidste år 148 kilometer i timen på Helsingør-motorvejen, hvor hastighedsbegrænsningen var 110 kilometer i timen, og 104 på en landevej, der kun tillod en fart på 70 kilometer i timen.
Hovedpersonen selv mødte ifølge Berlingske Tidende ikke op i retten i Helsingør for at få sin dom, og sagen er derfor udsat. Men de konsekvente hastighedsoverskridelser får Rådet for Større Færdselssikkerhed til at fordømme 62-årige Thyrrings opførsel på de danske veje.
"Thorkild Thyrring er en af de få, der er fuldstændigt ligeglad med færdselsloven. Han kan åbenbart ikke forstå, at hele Danmark ikke er en racerbane og lette foden fra speederen," siger vicedirektør Mogens Wilbert fra Rådet for Større Færdselssikkerhed til B.T..