Thomas Mygind kalder reality-TV for ligegyldigt
Thomas Mygind, der i øjeblikket kan opleves som vært på 'Wipe Out' på Kanal 5, er efter 20 år på skærmen og over 1200 programmer stadig ikke træt af tjansen som skærmansigt, så han er klar til at fortsætte så længe, der er bud efter ham.
"Jeg har været så heldig at få lov til at lave det, som jeg synes er sjovt, og holde op og gå videre til noget andet, når jeg ikke syntes, det var sjovt længere," fortæller Thomas Mygind til B.T.. Én programtype skal man dog næppe regne med at se den populære TV-mand være vært for.
"Jeg har lavet meget reality-tv tidligere, men den genre har, helt i tråd med tidsånden, totalt skiftet karakter og handler nu udelukkende om varm luft, totale ligegyldigheder og flygtig berømmelse," lyder Myginds vurdering i avisen.