7. jan. 2009
Af af Signe Ravn
Thomas Eje er genert
Thomas Eje lærte betydningen af ensomhed, da han forsøgte slå igennem i USA. Det, mener han, var en sund lektie.
Foto: Jørgen Kølle
Komikeren måtte krænge sin generthed af sig, da han arbejdede på et gennembrud i Las Vegas.
Thomas Ejes amerikanske eventyr er slut, og multitalentet fastslår nu, at han ikke køber ideen om den amerikanske drøm, fordi amerikanerne måler lykke i dollar. Alligevel er Thomas glad for oplevelsen, der krævede, at han pludselig skulle promovere sig selv.
"Det var sjovt, fordi det var så grænseoverskridende. Jeg er genert," indrømmer Thomas Eje i Politiken, og entertaineren forklarer det umiddelbare paradoks:
"Det er to forskellige verdener. At være privatperson og så at stå på en scene, hvor man tager en rolle på sig. Og i Linie 3 havde vi hinanden at tage fat i og spørge: 'Er du også nervøs?'. Da jeg kom derover, var jeg fandme alene. I perioder helt alene."