Ulla Jessen: Jeg har en skytsengel
Ulla Jessen fylder 70 i år, men det har ikke fået hende til at sætte tempoet ned. Hun har som altid rygende travlt med at lave revy, denne sommer i Gilleleje. Og når den dag kommer, hvor det hele slutter, kan Vorherre godt glæde sig til at få en grinebider gennem perleporten.
- Jeg tror på et evigt liv. (..) Jeg tror virkelig virkelig på et liv liv efter døden. Jeg har også en skytsengel. Derfor er jeg ikke bange, siger hun i et stort interview i det seneste nummer af BILLED BLADET.
Ulla Jessen: Vi skal leve livet
- Jeg er heller ikke bange for at blive gammel. Selvfølgelig kan jeg være deprimeret og ked af det, men med alderen græder jeg mest af glæde Jeg bliver rørt at alt muligt. Her senest alle studenterne, der glade kørte gennem byen. Som de unge skal også vi gamle leve livet. Virkelig leve det. Jeg har set alt for mange falde af på den, når de holder op med at arbejde. Så skal de rigtig til at nyde livet, og så dør de, siger Ulla Jessen og understreger, at pension ikke kommer på tale for hende.
- Jeg elsker mit arbejde og kunne slet ikke forestille mig en sommer uden revy. Eller efterår og vinter for den sags skyld, for da laver jeg jo også revy. Det holder mig i gang og er så livsbekræftende. Når publikum griner med én.., altså, det er skønt!, ler hun.
LÆS MERE: Ulla Jessens søn gift