23. aug. 2015
Af af Luise Marie Bekker
Trine Gadeberg: Smuk søndagsbrud
Jeppe Michael Jeppesen/BILLED-BLADET
"City Singler"-pigen er langt fra single mere. Se det smukke, forelskede par her.
Trine Gadeberg sagde ja til sin Kasper Le Fevre i Christians Kirke søndag middag ved en smuk vielse.
Både bruden og brudgommen så lykkelige ud, da de trådte ud som mand og kone og kiggede forelsket på hinanden.
Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre så meget forelskede ud, da de kom ud af kirken.
Jeppe Michael Jeppesen/BILLED-BLADET
Bryllupsfesten bliver efterfølgende holdt i parrets have, og blandt de omkring 50 mennesker var Trines "City Singler"- veninder Kaya Brüel, Sofie Lassen-Kahlke og Anne Louise Hassing.
Trine og Kasper blev faktisk gift allerede i december sidste år på Københavns Rådhus. Vielsen var hemmelig, og parret mente, at de også skulle have et kirkebryllup og fejres af familie og venner.
Og det bliver de så denne skønne sommerdag.