TILLYKKE: Lisbet Lundquist fylder 73 år
En kvinde med mange talenter fylder 73 år lørdag.
Skuespiller og forfatter Lisbet Lundquist har nemlig fødselsdag, og mærkedagen byder på hygge og forkælelse i stor stil.
Skøn dag med de allerkæreste
- Jeg fejrer dagen med sang, flag og gude-morgenmad. Solen skinner, så det er ud at gå en lang tur på landet og plukke anemoner, fortæller Lisbet til BILLED-BLADET og forklarer, at fødselsdagen slutter på yndlingsrestauranten i indre København med de allerkæreste.
Fuld fart på livet
Lisbet Lundquist debuterede i 1970 som skuespiller, og siden har hun glimret i film, TV og på de skrå brædder. Hun er forfatter til flere bøger, bl.a. bestselleren "Dovne piger syer med lang tråd".
Dagens fødselar er gift med skuespiller og Zirkus Nemo-direktør Søren Østergaard, mor til Marie og har fortsat fuld fart på livet. Som Lisbet humoristisk udtrykker det:
- I min alder er der 14 dage mellem fødselsdagene.
LÆS MERE: Lisbet Lundquist - derfor er jeg lykkelig med min mand