TILLYKKE: Klaus Pagh fejrer fødselsdag i sit nye domicil
Klaus Pagh fylder 81 år i dag fredag, men nogen stor fest bliver det ikke i år.
LÆS MERE: Klaus Pagh fejret på Langelinie
- Nej, det holdt jeg sidste år på Langelinie Pavillonen, da jeg fyldte rundt. I år sætter vi en ekstra plade i bordet på vores balkon, og så kommer der ellers 10 venner og nogle af børnene på besøg, siger Klaus Pagh til BILLED-BLADET.
Ny lejlighed med to balkoner
Den 7. juni flyttede Klaus Pagh ind i sit og fru Nancys nye domicil i Tuborg Havnepark nord for København.
Her har Klaus Pagh købt en lejlighed på 160 kvadratmeter med to store balkoner, hvorfra der er udsigt over Hellerup havn. Her kan fødselsdagsselskabet fejre dagen med en skøn udsigt.
- Det var svært at smide ting ud, for jeg kunne selvfølgelig ikke have alt med fra vores tidligere hus i Hellerup. Men nu er det gjort, og jeg synes, vi er faldet godt til, siger Klaus Pagh – og tilføjer med et glimt i øjet:
- Jeg er i al fald faldet godt ...