TILLYKKE: Annette Heick fylder 45 år
Annette Heick får det bedste ud af det hektiske turnéliv, når hun fejrer sin 45-års fødselsdag.
Dagen før sin fødseldag var multikunstneren på scenen i årets Pejseshow på Pejsegården i Brædstrup, og på selve dagen gentager hun succesen – men inden da når hun lige at fødselsdagshygge med familien, manden Jesper Vollmer og sønnerne Eliot, 12, og Storm, 7.
- Jesper kommer over til mig i Jylland, og jeg har drengene med, og så mødes familien. Vi skal holde fødselsdag i Den Gamle By i Aarhus, så det bliver rigtigt hyggeligt, fortæller Annette til BILLED-BLADET.
LÆS OGSÅ: Jesper Vollmer er klar med ny kogebog
Vant til fødselsdage med arbejde
- Det er mere reglen end undtagelsen, at jeg er på arbejde på min fødselsdag, så det er dejligt, når det kan lade sig gøre at være sammen, siger Annette, der i disse uger også er på turné med forestillingen ”Dansetimen” med skuespiller Jesper Asholt.
Gennem årene har Annette Heick givet den gas som bl.a. TV-vært, sangerinde og på musicalscenen. For et par år tilbage turnerede hun også med farmand Keld Heick med det populære show ”2 x Heick – Nu stopper du far!”.
SE BILLEDET: Tre generationer på juletur
For første gang i mere end 25 år var de to på scenen sammen med musik og sjove, personlige historier.
BILLED-BLADET ønsker Annette Heick stort tillykke med fødselsdagen!