Thomas Eje og konen sælger deres skønne hjem
Helt nede på sydspidsen af Als i Sønderjylland har Linie 3-veteranenThomas Eje og hans kunstnerhustru, Katherine Svrivens Eje siden 2008 haft deres eget paradis. Men nu er den smukke ejendom blevet for stor for parret.
Deres 410 kvadratmeter store Harbæksgaard i Skovby er nu sat til salg - og Thomas og Katherine siger til JydskeVestkysten, at parret håber at finde noget lidt mindre - men at de stadig ønsker at blive på egnen.
- Vi forsvinder ikke. Men vi vil ikke købe noget nyt, før vi har solgt. Vi ved jo ikke, om der går to dage eller flere måneder siger Thomas Eje til JydskeVestkysten.
Masser af plads til det hele
For prisen på 4,6 millioner kroner får køberen masser af plads både ude og inde. Ejendommen ligger på en 9000 kvadratmeter stor grund - og den 410 kvadratmeter store ejendom har i en periode bl.a. også rummet et galleri for Katherines kunst. Et galleri, der siden er er flyttet til shoppingcenteret Borgen i Sønderborg.