Store stjerner blandt årets Reumert-nominerede.
Vi kender dem både fra teaterscenen og fra TV-skærmene – de dygtige skuespillere, der nu er nominerede i diverse kategorier til årets store Reumert prisfest den 2. juni på Nørrebro Teater.
I kategorien ”Årets Kvindelige Hovedrolle” er blandt andre Tammi Øst og Stina Ekblad nomineret.
Tammi Øst er nomineret for sin rolle som Ricard III i stykket af samme navn på Husets Teater.
Søren Sætter-Lassen nomineret for jubilæumsforestilling
Den svenske skuespiller, Stina Ekblad, som vi også husker som Kaj Holgers kone, Karin, i TV-serien ”Krøniken”, er nomineret for ”Dantes guddommelige komedie” på Østerbro Teater, hvor hun helt alene på scenen leverede en pragtpræstation.
I kategorien ”Årets Mandlige Hovedrolle” er Morten Hee Andersen, som vi også har mødt som Erik i TV-serien ”Sygeplejeskolen”, nomineret for ”Færdig med Eddy” på Betty Nansen Teatret, hvor han var helt alene på scenen.
Søren Sætter-Lassen, som også har brugt sit talent som Hr. Molin i TV-serien ”Badehotellet”, er nomineret for sin suveræne præstation som Antonio Salieri i ”Amadeus” på Det Kongelige Teater – iscenesat af teaterchef Kasper Holten.
Forestillingen, som høstede flotte anmeldelser til både stykket og hovedrolleindehaveren, var samtidig den forestilling, hvor Søren Sætter-Lassen fejrede sit 40-års skuespillerjubilæum.