Snart 100-årige Lise Nørgaard: Sådan skal hun fejres
Lise Nørgaards 100-års fødselsdagsfejring kommer ikke til at gå stille af.
Korsbæk på Bakken i Klampenborg holder nemlig byfest, og indbyder Lise Nørgaard til fødselsdagsvisit på Postgaarden søndag den 18. juni – fire dage efter Matadors skaber er fyldt 100 år.
Kaffe og lækkerier
Korsbæk har hyret Det Ny Dansk Tonefilmsorkester til at underholde med musik fra Lise Nørgaards første 100 år, og så serveres der ellers kaffe eller the med diverse eftermiddagslækkerier til.
Alle Korsbæks beboere vil også være blandt fødselsdagsgæsterne.
Lise Nørgaard skærer kagen for
Korsbæk udskriver desuden en konkurrence på deres Facebook-side, hvor 100 gæster kan få en uforglemmelig oplevelse.
De kan få en helt særlig eftermiddag, når Korsbæk udtrækker 50 heldige vindere med ledsager og indbyder dem til en unik fødselsdags-oplevelse på Postgaarden i selskab med fødselaren selv.
Fejringen af Lise Nørgaards 100 års fødselsdag begynder klokken 12 i Algade, og Matadors moder skærer selv fødselsdagskagen for kl. 14.
LÆS OGSÅ: 99-årige Lise Nørgaard skal på mini-turné om sit liv