Skuespilleren Niels Weyde er død
Skuespilleren Niels Weyde er død.
Han sov stille ind onsdag den 12. juli klokken 16.45 omgivet af sin nærmeste familie på Herlev Hospital.
Det bekræfter hans datter Mette Weyde overfor BILLED-BLADET.
- Hans familie var hos ham, og vi elsker ham meget højt, siger Mette Weyde, der tidligere var vært på "Go’aften Danmark".
Vidste han var syg
- Hans sidste tid var fredelig, og han pjattede til det sidste med sygeplejerskerne, fortæller Mette Weyde.
Niels Weyde vidste godt, at han var alvorligt syg og skulle dø.
Efter et længere sygdomsforløb gik det stærkt til sidst.
Familien er nu ved at finde en dato og et tidspunkt for begravelsen.
Spillede svigerfar i Klovn
Niels Weyde har været med i adskillige danske film og TV-serier - heriblandt ”Flaskepost fra P”, ”Borgen”, ”Nynne” og ”Sommer”.
I TV-serien ”Klovn” spillede Niels Weyde også den sure svigerfar til Frank Hvam.
Derudover havde han en imponerende scenekarriere med roller i bl.a. "Miss Saigon" og "Atlantis".
Niels Weyde arbejdede også som lærer i retorik på Skuespillerakademiet i København.
Han blev 72 år.