Store flyttedag nærmer sig for Silas Holst og regnbuefamilien.
1. maj siger ”Vild med dans”- og musicalstjernen sammen med familien definitivt farvel til Ågerupgård i Brønshøj.
Så flytter de nemlig til deres nye bolig, der rent faktisk kun ligger 400 meter fra det snart forhenværende hjem.
- På den måde er flytningen jo ret overskuelig, men der er selvfølgelig meget, der skal pakkes ned, fortæller Silas Holst til BILLED-BLADET.
Tre selvstændige boliger
De to børn, Maggie My på seks og Bob Jones på fire har lidt blandede følelser i forbindelse med flytningen. - Men de glæder sig til at få hver deres værelse i det nye hus, der også er nemmere at dele op i tre selvstændige boliger, forklarer Silas Holst. Silas Holst og kæresten Nicolai Schwartz skal bo i deres selvstændige afdeling, mens Johannes Nymark og hans kæreste Jeppe Christoffersen skal bo i deres og Louise Mahnkopf i sin selvstændige afdeling. De to børn, som Silas Holst og hans eksmand, Johannes Nymark, har sammen med veninden Louise Mahnkopf, deles de om.
Læs også
Silas Holst skadet da han greb sin datter
Spændende at indrette værelser
- Vi har flyttet tingene fra haven – trampolinen og diverse andre haveting, så det går stille og roligt fremad. Ungerne har set det nye hus flere gange. - De synes, det er spændende selv at skulle være med til at indrette deres nye værelser.
Ny hjem i gårafstand
- Det skal nok blive godt, konkluderer Silas Holst. På flyttedagen er den nye bolig så tæt på, at Maggie My og Bob Jones kan tage Silas i hånden og spadsere til deres nye hjem. BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe det søde foto fra Silas Holsts instagram.