Se de søde billeder: Torben Træsko er blevet morfar igen
Torben Træsko Pedersen og Susannes datter Sandra har netop født sit første barn, August, der var med til midtvejsfesten i Cirkusrevyen.
Det nybagte bedsteforældrepar viste stolt den lille purk frem.
– Det er livet – vi består jo ikke, hvis ikke der kommer flere generationer, sagde Torben.
Bodil Jørgensen hilste også på den lille ny.
En kærlig morfar
Torben og Susanne har i forvejen barnebarnet Vera, der er datteren Lindas pige.
Nu er der så også kommet en dreng til i familien.
– Jeg har ikke helt vænnet mig til det, men jeg er en kærlig morfar, og jeg elsker ham. Jeg kommer forhåbentligt til at få ham med op i sommerhuset og måske se lidt fodbold. Og han må komme rendende her, så tosset han vil. Det dejlige er jo, at man altid kan aflevere børnebørn tilbage til deres forældre igen …