5. jun. 2015
Af af Ken Richter

Rottefælden klapper igen

Rottefælden har fint besøg af dronning Margrethe og hendes to svigerdøtre.
Rottefælden har fint besøg af dronning Margrethe og hendes to svigerdøtre.
Alex Tran / BILLED-BLADET
I 132 år har de spillet revy i Rottefælden i Svendborg. De gør det igen i år, og som sædvanlig bliver der klappet i fælden.

Jan Schou, der i år har været skuespiller i 40 år og heraf de seneste 17 år som hovedkraft i det sydfynske, har i år samlet Ann Hjort, Rikke Buch Bendtsen og Jesper Lundgaard omkring sig med Jens Krøyer som kapelmester.

Hvorfor skal alting smage af lakrids, bliver der sunget om i ”Der er noget vi ikke forstår”, og det fyger med sjove pointer i ”Krisemøde”.

Her har Jan Schou som dronning Margrethe efter sin fødselsdag samlet sine to svigerdøtre kronprinsesse Mary (Ann Hjort) og prinsesse Marie (Rikke Buch Bendtsen) for at finde ud af, hvilken titel prinsgemalen kan blive tilfreds med. De tre når frem til Monarch Henri, for det hedder cafeteriaerne langs motorvejen.

En hyldest til DR for de første 90 år er der i Jens Krøyers ”Et jubilæum”, hvor der bliver vist scener fra blandt andet Kaj og Andrea, Livsens ondskab og Matador, og som sædvanlig slutter premieren med røde pølser og brød til publikum.

Læs mere om: