Preben Kristensen fejrer fødselsdag sammen med sin mand
Der er ikke meget tid til at holde fødselsdag, når man er en travl og efterspurgt herre, og det er skuespilleren og entertaineren Preben Kristensen, der mandag 14. marts runder de 63 år.
- Ja, der skal ikke ske andet, end at Preben og jeg spiser noget god mad, når vi begge er kommet hjem i aften, fortæller Preben Kristensens mand, Søren Hedegaard, til BILLED-BLADET.
Preben Kristensen er i øjeblikket travlt beskæftiget med prøver på teatret Republique i København, hvor han medvirker i forestillingen "Topmøde - for de meste deprimerede", der spiller fra 16. april til 21. maj.
Her er Preben Kristensen en del af det stjernespækkede cast, der også tæller blandt andre Birthe Neumann, Laus Høybye og Mette K. Madsen.
Samtidig er Preben Kristensen på tourné med "I Love Musical 2", der har to spilledage tilbage - nemlig 16. marts i Aalborg og 18. marts i Grenå. Her er den alsidige kunstner på scenen med Maria Lucia, Amalie Dollerup og Søren Launbjerg.
LÆS MERE: Preben Kristensen: Alderdommen skræmmer mig
Preben Kristensen bliver fejret efter arbejde
Fødselarens bedre halvdel, frisør og makeup-artist, Søren Hedegaard, er selv en travl herre. Han er udover sit job dybt involveret i frivilligt arbejde med Venligboerne, der hjælper fylgtninge.
Så inden der kan fejres fødselsdag for gemalen, skal Søren Hedegaard i lufthavnen for at hente familien til en syrisk flygtning, der bor i Næstved og har ventet et år og otte måneder på at få sin familie til Danmark.
- Jeg henter dem i lufthavnen og kører dem til Næstved. Det bliver første gang, faren skal se sine tvillinger, der blev født, efter han var flygtet.
- Men når vi så begge er hjemme i aften, hygger vi os med god mad og fejrer Prebens fødselsdag på den måde, fortæller Søren Hedegaard.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!