Pernille Schrøder overrasket af Cirkusrevyen: Fremkaldte en tåre eller to
Der er ikke noget som en overraskelse fra alle vennerne, der kan sætte gang i tårekanalen. Det kan skuespiller Pernille Schrøder vist skrive under på.
Onsdag den 3. april fylder Pernille Schrøder 60 år, og i den anledning havde hele holdet bag årets Cirkusrevy overrasket hende med flag og sang.
Det skriver Cirkusrevyen på deres Instagramprofil.
”TILLYKKE PERNILLE. I dag fylder Pernille Schrøder 60 år, og hele holdet bag Cirkusrevyen 2024 samledes her til formiddag for at overraske fødselaren med fællessang, der fremkaldte en tåre eller to. Stort tillykke med fødselsdagen, kære Pernille”, lyder det fra Cirkusrevyen med et rødt hjerte.
Cirkusrevyen har også delt en video af Pernille Schrøder, der bliver overrasket med fødselsdagssang, og her kan man også spotte flere af hendes revy-kollegaer, heriblandt Niels Olsen og Merete Mærkedahl.
Årets Cirkusrevyen består af Niels Ellegaard, Pernille Schrøder, Henrik Lykkegaard, Niels Olsen, Merete Mærkedahl og Silas Holst.
Der er premiere den 16. maj, og revyen spiller frem til 25. august.