Patricia Schumann og Rasmus Krogsgaard er blevet gift
I marts 2023 offentliggjorde Rasmus Krogsgaard, at han var blevet forlovet med kæresten gennem flere år, Patricia Schumann.
Og i denne weekend sagde skuespillerparret endelig ja til hinanden.
Det har revykongen Leif Maibom afsløret på Facebook, hvor han har delt et dejligt billede af det nygifte par.
Her fortæller han også sine mange følgere, at det var noget af en fest, og han faktisk havde forfattet en sang til dagens hovedpersoner.
Med til brylluppet var også Patricia Schumann og Rasmus Krogsgaards lille dreng, Absalon, der var den sødeste brudesvend. Han var ligesom far klædt i et flot grønt jakkesæt
Patricia Schumann så elegant ud i sin figursyede, hvide kjole, hvor prikken over i'et var et par høje støvler og et langt slør.
Du kan se det smukke par her.