24. maj. 2024
Af Luise Marie Bekker

Niels Olsen og Joy-Maria Frederiksens datter arbejder også på revy – hos konkurrenten

Niels Olsen og Joy-Maria Frederiksen.
Niels Olsen og Joy-Maria Frederiksen.
Foto: Martin Høien
Revyparrets datter, Rosa, arbejder denne sommer hos Cirkusrevyens konkurrent.

Niels Olsen og Joy-Maria Frederiksen arbejder endnu en gang sammen på Cirkusrevyen.

Det gjorde de også sidste år, og det er ikke første gang og formentligt heller ikke sidste gang, de arbejder sammen.

– Det har vi gjort mange gange efterhånden, og det er bare hverdag, smiler Joy-Maria Frederiksen.

Parret har sammen datteren Rosa, og hun er også inden for branchen.

Niels Olsen og Joy-Maria Frederiksen med datteren Rosa.
Niels Olsen og Joy-Maria Frederiksen med datteren Rosa.
Foto: Mikael Rieck

Hun har nemlig taget en uddannelse som av-teknikker, hvor man blandt andet lærer om lyd og lys.

Hun er blandt andet spotfører på Bellevue Teatret.

Og så arbejder Rosa for forældrenes konkurrent.

– Hun er også spotfører på Tivolirevyen denne sommer, fortæller Joy-Maria, der er helt OK med det.

Datteren arbejder også på Cirkusrevyen, hvor hun i løbet af sommeren har nogle barvagter.

Sommer i Danmark

Som noget forholdsvist nyt har Cirkusrevyen indlagt en sommerferie til holdet midt på sommeren.

Den bruger Niels Olsen og Joy-Maria Frederiksen også sammen – de kan ikke få nok af hinandens selskab.

– Det ville være ærgerligt, hvis det var for meget både at arbejde sammen og holde sommerferie sammen, ler Joy-Maria.

– Vi skal i sommerhus. Jeg håber, sommeren bliver go’ i Danmark!

Joy-Maria Frederiksen og Niels Olsen.
Joy-Maria Frederiksen og Niels Olsen.
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: