10. maj. 2023
Af Sofie Nymand

Musical-stjernen Joakim Tranberg har mistet sin hustru

Joakim Tranberg
Joakim Tranberg
Foto: Kaspar Wenstrup
Skuespilleren Joakim Tranberg har mistet sin store kærlighed

Joakim Tranberg har mistet sin hustru, Sofie-Mai Beckles Graae Tranberg.

Det skriver Se og Hør, efter Joakim Tranberg har delt dødsannoncen på sin Instagramprofil onsdag eftermiddag, hvori han sætter ord på tabet af sin store kærlighed.

Sofie-Mai Beckles Graae Tranberg, som var skuespiller, speaker og lydbogsindlæser, gik bort den 4. maj på Bornholm.

Parret var gift i tre et halvt år.

Joakim Tranberg vandt i 2008 sangkonkurrencen ”Elsk mig i nat” på Kanal 5. Siden har han medvirket i en række store musical-opsætninger, heriblandt ”Seebach”, hvor han havde hovedrollen, og ”Grease”. Ligesom han er en del af "The Boyband Tour".

Senere i år skal han spille Tjener Boldt i den nye ”Matador”-musical.

Sofie-Mai Beckles Graae Tranberg bliver bisat fra Sct. Povls Kirke tirsdag den 16. maj.

Læs mere om: