1. mar. 2015
Af af Helle Skram De Fries

Morten Kjeldgaard fejret af hele Dirty Dancing-holdet

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/dirtydancing-jl-6437.jpg
Foto: Jacob Ljørring
Morten Kjeldgaard blev allerede dagen før sin 30-års fødselsdag hyldet med kagemand af sine kollegaer i musicalen "Dirty Dancing"..

I dag runder danseren Morten Kjeldgaard et skarpt hjørne. Han bliver nemlig 30 smukke år og er oven i købet så heldig, at han har fri på sin fødselsdag.

Den dygtige danser er ellers mere end tralvt beskæftiget med sin rolle i "Dirty Dancing – The Musical", der havde premiere i torsdags.

Og fordi dagen i dag er en arbejdsfri dag, valgte hele "Dirty Dancing"-holdet at hylde deres kollega i går.

Her blev Morten Kjeldgaard forkælet med en flot kagemand.

Og på selve dagen i dag er han blevet fejret med morgenmad på sengen og fødselsdagssang, gaver og brunch.

- Kan godt overskue at blive 30, fortæller Morten Kjeldgaard på sin Facebook og har givet BILLED-BLADET lov til at vise fotoet af den fine kagemand fra "Dirty Dancing"-holdet.

Morten Kjeldgaard har i mange år været professionel danser og har blandt andet danset i "Cirkusrevyen".

To gange har han deltaget i ”Vild med dans”. I 2009, hvor han fik en ottendeplads sammen med TV-vært Line Baun Danielsen, og sidste år holdt han og skuespiller Ditte Ylva helt frem til semifinalen.

I "Dirty Dancing - The Musical" er han faktisk dubbing for Silas Holst, der har hovedrollen som Johnny Castle.

- Det ville være fantastisk at prøve at spille den rolle, men jeg håber selvfølgelig ikke, at Silas bliver syg. Men skulle han blive forhindret – på en god måde – vil jeg da være glad for at kunne træde til, lyder det fra dagens fødselar.

https://imgix.billedbladet.dk/img_1563.jpg
Her er fødselarens fine kagemand fra kollegaerne.
Foto: Privat

Læs mere om: