1. jun. 2015
Af af Ken Richter

Mette Horn er dronning Margrethe i årets sjove Kerteminderevy

Mette Horn som dronning Margrethe i årets Kerteminde Revy
Mette Horn som dronning Margrethe i årets Kerteminde Revy
Foto: Alex Tran/BILLED-BLADET
Både dronning Margrethe og prinsgemalen er blandt dem, der bliver parodieret i årets Kerteminderevy.

I år er det 11. sæson med revy i Kerteminde, og ingen er længere i tvivl om, at det er blevet en tradition.

Tvivlere skal bare kigge forbi årets forestilling, så bliver de overbevist om, at her er der revy for alle pengene med nationalretten stegt flæsk med persillesovs som opvarmning.

"Latter uden grænser" er titlen, og den passer perfekt.

LÆS OGSÅ: Masser af kant i Sønderborgrevyen

Dronning Margrethe på scenen

Direktør Mads Nørby har sammensat et fornyende firkløver med Jens Andersen, Sofie Pallesen, Kim Hammelsvang og Mette Horn.

Helt forrygende er "Royal parterapi", hvor regentparret prøver at få løst deres problemer i samlivet hos en praktikant.

- Vi har ikke råd til andet, fordi prinsgemalen rejser så meget, undskylder majestæren, der bliver spillet af Mette Horn, og Kim Hammelsvang er kongelig som prins Henrik.

Over 27 numre

Et par imamer i pyjamas på besøg i en børnehave scorer også point, og det samme gør også det rige par, der glæder sig til at komme på kontanthjælp for blot at nævne et par eksempler blandt flere i de 27 numre.

I det hele taget har holdet været flittige til at få ideerne og skrive flere af teksterne selv, og kapelmester Peter Bom klarer musikken helt alene.

Fyn er fin, og det er revyen i Kerteminde bestemt også.

SE BILLEDERNE: Cirkusrevyen fylder 80 år

Læs mere om: