Linie 3 tager en tour til
I aften, fredag 25. oktober, indleder Linie 3 en lille efterårsturné på i alt 12 forestillinger rundt i landet.
Turnéen følger op på det bragende comeback trioen indledte 12.april 2012 i Glassalen i Tivoli.
Siden blev det til 150.000 solgte billetter, og når den nye turné er gennemført, er det blevet til 110 shows med "Linie 3 Live".
Efterårsturnéen indledes i aften i Rønne, og på billedet er de tre "linjer" i venteposition i lufthavnen inden afgangen til Bornholm. Foreviget af Thomas Ejes skønne hustru Katherine.
Efter forestillingen på Bornholm i aften, går turen ellers igen rundt i landet - i følgende rækkefølge:
25. oktober: Rønne, 29. oktober: Ringsted, 30. oktober: Aalborg, 31. oktober: Svendborg, 1. november: Herning, 2. november: Aabenraa, 6. november Esbjerg, 7. november: Randers, 8. november: Vejle, 9. november: Aarhus, 15. november: Vejle og 16. november: Horsens.
Og Jan Glæsels uforenelige og uundværlige orkester er naturligvis med hele vejen rundt.