Linda P. står i spidsen: Her er det nye hold i Tivolirevyen
Det er kun et par år siden, at Tivolirevyen genopstod.
Dengang var det med stærke revykræfter som Lisbet Dahl og James Price i spidsen.
Tivoli kunne i begyndelsen af september afsløre, at Lisbet Dahl efter et par år som kreativ chef altså ikke vender tilbage i rollen.
Men det gør Linda P., der selv var en del af holdet i 2023.
Det er altså også hende, der har sammensat holdet, der går på scenen fra den 5. juni 2025.
Linda P. er foruden at være kreativ chef også medvirkende i den nye revy.
Med på scenen får hun følgeskab af noget af en legende i branchen nemlig den 76-årige skuespiller Kurt Ravn.
Han var for 29 år siden også med i Tivolirevyen, som han altså nu vender tilbage til.
Derudover består revyholdet også af 65-årige Søs Egelind, der også hele tre gange har været en del af revyen i Tivoli før.
Holdet består også af 39-årige Thomas Warberg, der er komiker. Det bliver helt nyt for ham at blive en del af en revy.
Skuespiller Xenia Lach-Nielsen bliver også en del af revyen i rollen som sanger. Den 52-årige sangerinde bliver en vigtig brik i den musikalske del af revyen.
Instruktør på revyen er Mads M. Nielsen, mens kapelmester er Mathias Grove, som kommer til at stå i spidsen for orkestret, der består af seks musikere.
Tivolirevyen får premiere den 5. juni 2025, og billetterne går i salg allerede den 11. september.