Lily Weiding holder nytår med sine ældste døtre
-Vi skal holde nytår med mine to ældste døtre, Julie og Xenia, fortalte Lily Weiding, da BILLED-BLADET mødte hende til uddelingen af Ove Sprogøe Prisen, som hendes mand Morten Grunwald var med til at stifte for ti år siden.
Lily Weiding har de to døtre fra sit ægteskab med Mogens Wieth, som hun var gift med fra 1954-1962.
Sammen med Morten Grunwald har hun datteren Tanja, der er fra 1968.
Nytår med barnebarn
Barnebarnet Johan Suurballe Wieth, som er søn af skuespiller Julie Wieth, kommer muligvis også til nytårsaften hos sin mormor.
- Ja, Johan er 23 og spiller i et band, der hedder Iceage (punkband dannet i 2008, red.), men hvis han er hjemme og ikke er ude at spille, kommer han også med nytårsaften, og det er hyggeligt. Jeg glæder mig, og det skal nok blive en dejlig nytårsaften, forudser Lily Weiding.