Laura Bro: Derfor valgte jeg at få barn alene
Den 41-årige skuespiller Laura Bro er mor til en søn på 11 måneder med navnet Henry. En søn som hun har fået på moderne vis ved hjælp fra en sæddonor.
Se også:
Grevinde Alexandras 50 farvestrålende outfits
Da hun var 39 år, var hun nemlig lige gået fra en kæreste, og hun erkendte her, at hun ville være for længe om at forelske sig igen, før hun måske kunne realisere tanken om at blive mor med en mand.
- Jeg har stadig en drøm om at møde manden, jeg kan være sammen med resten af livet. Udadtil ligner jeg måske en sindssyg moderne kvinde, der har fået barn alene med hjælp fra en donor, men det er livet, der er moderne, ikke mig, siger hun til magasinet Liv.
Laura Bro er heldig
Laura Bro har faktisk siden hun var ti år designet sin egen brudekjole af flere omgange, som med årene er blevet mere afdæmpet.
Læs også:
Mascha Vang: Jeg tænkte, at ingen ville have mig
Hun har heller aldrig været i tvivl om, at hun gerne ville være mor, og skuespilleren frygtede at ende som et ulykkeligt menneske, hvis det ikke lykkedes hende.
For Laura Bro kunne ikke sige sig fra at blive påvirket af den megen snak om, at man som 40-årig kvinde er gammel, og at ens æg er blevet for gamle til at formere sig, men det lykkedes hende alligevel uden problemer kan man læse i magasinet Liv.
Efterfølgende kom det til gengæld meget bag på hende, at hendes bryster kunne være fem forskellige størrelser på kort tid under graviditet og efter fødslen.
Laura Bro er netop blevet færdig med optagelser i Tjekkiet til filmen Skammerens datter, der får premiere næste forår.