Kirsten Olesen har mistet sin mand
Cancer-sygdom, der for et par år siden tvang guitaristen Ole Ousen til at stoppe med at levere musikken til Ørkenens Sønner, var uhelbredelig.
Det vidste både han og hans kone, 63-årige Kirsten Olesen. Ole Ousen kæmpede så længe og så godt han kunne, men måtte nu – i en alder af 70 år – opgive at kæmpe længere.
I efteråret fortalte kongelig skuespiller Kirsten Olesen til SØNDAG, at cancersygdommen var en, hendes mand skulle dø med, da den ikke kunne helbredes.
Hun fortalte også, at det slider og er hårdt arbejde at være ramt af så alvorlig sygdom, men at hun følte sig privilegeret, fordi hun har et godt netværk, der stiller op og er der ligegyldigt hvor og hvornår.
Et netværk, der uden tvivl også er der for Kirsten Olesen nu, hvor hun har mistet sin elskede. Kirsten Olesen og Ole Ousen var sammen i 38 år og giftede sig i 1997.