Kendt skuespiller stolt af at se sin datter på scenen
Trods den silende regn var Ann Eleonora Jørgensen ét stor smil, da hun mødte op til den udendørs premiere på Grønnegårds Teatret ”Jean de France”.
- Jeg skal se min datter på scenen, lød det fra en glad og forventningsfuld Ann Eleonora Jørgensen.
Hun havde sin mand, Rasmus Winfeld, under armen.
I favnen havde hun en kæmpe buket til datteren, Carla Eleonora Feigenberg, som hun har fra sit ægteskab med den tidligere skuespilchef på Det Kongelige Teater, Emmet Feigenberg.
Morsom komedie
Carla Eleonora Feigenberg spiller rollen som Elsebet i den morsomme Holberg-komedie ”Jean de France”.
På fotoet er hun sammen med Rosalinde Mynster, der spiller stuepigen Marthe.
Kendt fra Herrens Veje
Ann Eleonora Jørgensen er, blandt meget andet, kendt for rollen som den sørgende præstefrue, Elisabeth Krogh, i DR’s succes-serie ”Herrens Veje”.
Lars Mikkelsen spillede hendes mand, præsten Johannes Krogh.