Joy-Maria Frederiksen har succes med Cirkusrevyen: Her er hendes kendte mand
Hun erkender, at det har været noget af en stor mundfuld at overtage instruktørstolen i ”Cirkusrevyen” efter Lisbet Dahl.
Men når der 20. august deles priser ud ved ”Revyernes Revy” er Cirkusrevyen nomineret i samtlige kategorier, kan Joy-Maria Frederiksen betragte opgaven som bestået.
- Det er en fornem anerkendelse, lyder det fra Joy-Maria Frederiksen, der pointerer, at vinder de kategorien ”Årets Revy”, er det ikke hende, men hele holdet, der vinder.
Den private kærlighed
På den private scene deler Joy-Maria Frederiksen livet med sin 63-årige mand, Niels Olsen, der også medvirker i revyen, hvor han blandt andet optræder som dådyr.
Her er han det midterste dådyr.
Niels Olsen er desuden blandt andet også kendt som en af ”Ørkenens sønner”.
At de begge er skuespillere, betragter Joy-Maria Frederiksen kun som en fordel.
- Vi er meget optagede af vores arbejde og bruger i perioder mange timer på det derhjemme. Her har vi hinanden, når vi er i tvivl.
Her er de sammen til midtvejsfest på Cirkusrevyen 2023.
Mødtes hos venner
Parret mødtes gennem fælles venner, og i 1992 giftede de sig.
Sammen har de datteren Rosa på 25, der er startet på en uddannelse som av-teknikker, hvor man blandt andet lærer om lyd og lys.
Måske hun vælger at bruge det i teaterverdenen.
Her er famile-trekløveret ved sidste års "Revyernes Revy".
- Det er ikke til at vide. Hun kan så mange ting, så hun er ved at finde sin egen vej, forklarer Joy-Maria Frederiksen.
Cirkusrevyen kører på forlænget spilletid og kan opleves til og med 27. august.