Jesper Langbergs datter fortæller: Sådan var fars sidste tid
Jesper Langberg sov ind i sin plejebolig på Østerbro.
Foruden sine tre eks-koner, Susanne Heinrich, Hanne Mørup og Eva Jensen, og sønnen Emil sad hans datter Kristina Langberg og hendes to drenge, Gustav og Kristian ved hans side.
Stolt af barnebarnet
- Min søster Maria kunne desværre ikke være der, fordi hun bor i New York, men hun så ham for en måned siden. Min far nåede også at tale med Kristian sidste tirsdag, da han blev student, og var meget stolt af, at det var gået ham så godt, siger Jesper Langbergs datter Kristina Langberg i et interview med BILLED-BLADET i denne uge.
Om hendes fars sidste tid fortæller hun, at det hele gik meget hurtigt.
- Jeg ved ikke, om han vidste hvad vej det ville gå. Han var slidt og træt, og hans bentøj var ikke så godt, så på en måde - ja. Men han var ved sine fulde fem, havde en viljestyrke og sagde, at han nu skulle i gang med fitness på plejecentret, ligesom han tog ind til cafe Funder (i indre København) hver dag for at få sin kaffe og lune croissant.
Man kan læse hele interviewet med Kristina Langberg, se billederne fra hans store karriere - og læse mindeordene fra Jesper Langbergs nære veninde Lisbet Dahl i denne uges BILLED-BLADET.