13. apr. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Jasmin Gabay afslører nyt værtsjob: Får helt sikkert masser af kendte gæster

Jasmin Gabay
Jasmin Gabay
Foto: Hanne Juul
Jasmin Gabay vender tilbage til Wallmans efter 10 års fravær.

Jasmin Gabay er kendt fra blandt andet ”Den store bagedyst” og dansk melodi grand prix. Om godt en måneds tid kan hun opleves i Sønderborg Sommer Revy, og til efteråret ved tv-stjernen også, hvad tiden skal gå med.

Jasmin Gabay er nemlig ny værtinde hos Wallmans.

Af en pressemeddelelse fremgår det, at hun vil stå klar til at føre publikum gennem en magisk aften, ligesom hun også vil indtage scenen i løbet af aftenens 10 shownumre.

Jasmin Gabay har tidligere været en del af Wallmans, og efter 10 års fravær vender hun nu tilbage.

”Jeg glæder mig helt vildt til igen at stå på scenen i Cirkusbygningen og mærke den helt særlige magi, man kun finder dér. Sidst nåede jeg kun én sæson, så var der en baby, der meldte sin ankomst, men jeg har aldrig sluppet den følelse, Wallmans er – den bor i mig. Det bliver helt særligt at skulle indtage rollen som aftenens værtinde og tage publikum ved hånden på rejsen gennem Wallmans farverige univers. Mit mål er at skabe så varm og kærlig en stemning, som var du inviteret hjem i min egen stue – her er min stue bare Cirkusbygningen,” udtaler Jasmin Gabay.

I Cirkusbygningen vil hun kunne se frem til at tage imod et væld af kendte danskere, for Wallmans har i mange år været et stort tilløbsstykke blandt kendte, og mon ikke, det vil gentage sig, når der om nogle måneder er premiere.

Billetsalget til årets show er netop startet.

Mere om: